Gadepræsten

 


Jeg hedder Mia Rahr Jacobsen, og jeg er ansat i den danske folkekirke som gadepræst. Mit arbejde består i at møde unge mennesker, der hvor de er og have tid til at tale med dem om det, der ligger dem på hjerte. Ingen problemer er for små til, at jeg vil tale med dig om dem. Måske har du problemer derhjemme, i skolen eller med vennerne. Måske har du kærestesorg eller føler dig ensom. Måske har du spørgsmål om Gud og tro, som du gerne vil drøfte - føler du behov for at tale om noget, så er det grund nok til at bruge tid på at få talt sammen om det. Som præst har jeg total tavshedspligt. Det vil sige, at du kan stole på, at intet af det, du siger, kommer videre. Du behøver ikke fortælle hvad du hedder eller hvor du bor - du kan være helt anonym, hvis du fortrækker det. Jeg er tilknyttet Trinitatis Kirke ved rundetårn, hvor jeg laver natkirke hver tirsdag aften kl.20.
Du er altid velkommen til at kontakte mig på mrj@rundetårn.dk eller tlf.: 29629041!

 

Hvorfor en gadepræst?

Folkekirken ansætter gadepræster, fordi den mener, det er vigtigt at møde mennesker med åbenhed og varme. Der er mange unge, der ikke har noget forhold til kirken og derfor ikke kommer i den. Men folkekirken håber, at gadepræsten kan være med til at vise unge, at kirken og kristendommen har noget at byde på, som kan være vigtigt at have med sig i livet.